Motivationsgrupper 2017

Pressemeddelse Gratis tilbud til personer med type 2-diabetes Har du type 2-diabetes, og vil du gerne motiveres – og motivere andre – til at leve et godt liv med diabetes? Så er Diabetesforeningens Motivationsgruppe i Ringkøbing måske noget for dig. Der er motion, madlavning, og erfaringsudveksling på programmet, når Diabetesforeningens Motivationsgrupper mødes. Meningen er, at deltagerne i Motivationsgrupperne skal inspirere hinanden til at kunne leve et godt liv med diabetes. Susanne B. Udengaard er Motivationsgruppeinstruktør. Hun har haft type 2-diabetes i flere år og har derfor erfaring med at tage hånd om sygdommen. - Vi skal i min gruppe sammen finde en måde, hvor vi kan få motion til at blive en naturlig del af hverdagen – på en sjov måde – så alle kan være med. Vi skal bygge et socialt sammenhold op, dele hverdagstips og opskrifter, og selvfølgelig lave mad. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Jeg har også brug for det. Jeg kæmper ikke for deltagerne i Motivationsgruppen, men med dem. Vi har sammen en kamp at vinde, siger instruktør Susanne B. Udengaard. Instruktør Susanne B. Udengaard har deltaget i Diabetesforeningens instruktørkursus om fysisk aktivitet og sund mad mv. Jeg starter et nyt hold den 6 september 2017 kl. 17 på Fjordparken, Holmelunden 10 i Ringkøbing. Jeg glæder mig til også at møde dig og evt. en pårørende. Hvis du ønsker at tilmelde dig en Motivationsgruppen – eller hvis du vil høre mere om konceptet – så kontakt Susanne B. Udengaard, der er instruktør i Motivationsgrupperne iRinkøbing-Skjern kommune

Previous page: Aktuelt
Next page: Mødeplan 2017